|
Det
overnaturlige...
I 2000 døde min kæreste - det var
ellers ham jeg skulle blive gammel
med...
En lille mdr inden han døde var vi
14 dage i Bulgarien - en dag kom vi til at snakke om liv efter døden. Jeg mener,
at jeg har levet før, men han havde den tro, at det var noget pjat!!! Trods det
lavede vi en aftale om at den, der døde først skulle besøge den anden.. Jeg
tænkte ikke videre på det - der gik en lille mdr og han døde pludselig. Jeg gik
helt i sort - skiftevis græd og rasede, for det var uretfærdigt at han skulle
dø... men tænkte stadig ikke på vores
aftale.
Der gik en lille mdr eller
deromkring - jeg lå i min seng, havde slukket lyset.. tænkte på ham, dejlige
kærlige tanker... og pludselig skete der noget. Jeg følte det som om noget kom
"susende" fra et hjørne i loftet og lagde sig til rette ved siden af mig.. ikke
i sengen, men lige ved siden af sengen.. Jeg lå jo i den side han plejede at
ligge - Jeg vil ærligt indrømme, at jeg blev bange , lå helt stiv i sengen, med
lukkede øjne - men jeg kunne føle!!! Mens jeg lå der kom vores aftale tilbage
til mig - jeg talte til ham i tankerne og fik svar... Tiden stod stille, jeg
ved ikke hvorlænge det stod på - men jeg havde svært ved at sove
bagefter...
Næste gang jeg kunne fornemme hans
besøg var også en nat - jeg havde en frygtelig tandpine, lå på siden godt
krummet sammen - endnu en gang kom noget "susende" oppe fra hjørnet i loftet.
Jeg følte at han lagde sig bag min ryg og med armene rundt omkring mig - jeg
blev trukket over i den anden side af sengen... Denne gang sagde jeg ikke noget
- følte bare en stor varme og tryghed, min tandpine gik væk og jeg kunne falde i
søvn!!!
Der gik et stykke tid inden
jeg fortalte om mine oplevelser - jeg vidste jeg havde haft besøg, men et eller
andet sted indeni mig var nok en smule bange for at det var tankespin - at jeg
ønskede det så meget, at jeg selv havde fantaseret det... De første jeg fortalte
det, var min familie - de smilede bare til mig og sagde... dejligt!!! De vidste
vel ikke rigtig hvad de skulle tro og mene. Men jeg var nu 100% overbevist om at
jeg havde haft besøg.
Jeg henvendte mig til 2
forskellige clairvoyanter og begge kunne fortælle mig om de besøg jeg havde
haft.. uden jeg selv spurgte om det!!! Begge clairvoyanter fortalte også, at jeg
havde kendt ham i et tidl. liv - og at det ikke i dette liv skulle være
os!!
Inden vores tur til
Bulgarien havde jeg en underlig drøm - jeg drømte, at min kæreste hoppede på en
bus - kørte væk fra mig.. ville ikke vente på at jeg kom med. Den drøm grinede
vi meget af på ferien - nu bagefter ved jeg jo hvad drømmen ville fortælle
mig... Han kørte jo fra mig - ikke i en bus, men i en rustvogn....
Jeg har haft flere besøg, men de 2
første var de mest intense følelsesmæssigt.. Og der er også foregået noget
underligt herhjemme.. men jeg er ikke helt sikker på om jeg bare tillægger det
noget overnaturligt, så det kommer ikke med i denne omgang..
Sidste år havde jeg en anden drøm
- inden jeg gik i seng havde jeg sådan et stort ønske om at blive forenet med
min kæreste - Jeg drømte, jeg havde besøg af min kæreste og hans mor. Vi sad
rundt om spisebordet og spiste.. jeg kunne ikke forstå, at de kom maden ind i
munden, men så tog det ud igen.... Jeg spurgte hvordan det kunne være - fik
svaret "min skat, jeg er død, du lever og kan spise"... Jeg fortalte, at jeg
savnede og elskede ham - fik svaret "min skat, jeg er død, du lever, du kan
elske igen"... Jeg vågnede op på vej ind i seng.. gad vide hvor jeg havde været
henne!!! Men den drøm fik mig til at indse, at jeg lever.. ville overleve min
blodprop i hjertet... Jeg skulle bare videre!!

En anden beretning..
Sidste år fik jeg et lille
brev på dating - det var kun på 1½ linie - jeg kedede mig, så jeg svarede på
det selvom vedkommende kom fra Kbh..
Vi skrev en del breve og
snakkede også i tlf - han var en jeg godt kunne falde for - havde en dejlig
måde at skrive på og den god stemme. Søndag aften udvekslede vi mailadr.... om
natten var der en stemme der vækkede mig.. jeg skulle gå ind og kigge på den
mailadr... sådan noget pjat.. sagde jeg højt ud i luften og faldt i søvn
igen..
Tidligt mandag morgen
skulle jeg ind og se på den mailadr... da jeg fik for- og efternavn delt fik
jeg et mindre chok... det var en jeg havde hørt om - det var min afdøde
kærestes storebror.... de havde ikke haft kontakt i rigtig mange år..
Hele mandag gik jeg ved
siden af mig selv - jeg kunne først komme i kontakt med min mailven om
aftenen.. havde skrevet en mail til ham, hvor jeg bad ham ringe til mig ligeså
snart han kom hjem...
Puha, var det mon mig, der
skulle fortælle at hans lillebror var død .... jeg havde fortalt om min afdøde
kæreste, men ikke nævnt noget navn..
Han ringede .. jeg havde
øvet mig hele dagen i hvad jeg skulle sige..... busede så ud med det.. det
hele kom ud på en gang..
Han var godt klar over at
hans lillebror var død - havde fået det at vide af nogle bekendte, der havde
læst dødsannoncen..
Jeg har tænkt meget over
hvem der vækkede mig om natten - var det min afdøde kæreste, som lige ville
give mig en advarsel om det jeg var ved at ha gang i.. eller var det min
underbevidsthed der havde fattet navnet på mailen... jeg ved det ikke og får
det ikke at vide i dette liv....
Jeg har fået rigtig mange søde
mail fra mennesker, der har læst min hjemmeside.. det er dejligt.. tænk at
vildfremmede giver sig tid til at skrive et par linier om deres egne oplevelser
og tanker - UHA.. har da også fået et par negative, men vi har jo heldigvis lov
til at ha`hver vores opfattelse af livet, døden og det der kommer
bagefter...

Jeg kunne godt tænke mig at lave
en side, der fortæller om andres oplevelser.. Send mig en mail - selvfølgelig
kan du være anonym!!

Is kan smelte - sne kan tø. Men
min kærlighed til dig, vil aldrig dø. For så længe månen vil smile og roser gro,
skal der i mit hjerte et minde om dig bo.

næste side andres
beretninger>>>

En side der er et besøg værd..
Eva er en utrolig dygtig svensk clairvoyant..
Jeg er kommet i kontakt med hende via min HP..
Jeg tror det må ha været skæbnen der førte
hende til mig, for da hun kontaktede mig havde
jeg virkelig brug for hende... og hun hjalp mig!!!
Jeg ved at hun har flere kunder fra Danmark..
En spådom fra hende er ikke så dyr - og hun
kommer straks ind til sagens kerne..
Da jeg læste min spådom sad jeg med
gåsehud, for hun ramte plet..
Har du lyst til at vide noget om dit liv
et par år frem, så gå ind på hendes side og
læs hvordan hun kan kontaktes...
Jeg kan varmt anbefale det - og det er slet ikke dyrt!!!

|