Her kommer der en side, der fortæller  om andres oplevelser med det overnaturlige...

Jeg har lige læst om dine besøg fra din kæreste fra det hinsides...wow..jeg fik sq helt kuldegysninger.
Jeg har selv prøvet noget tilsvarende..du skriver du vil lave en side om det så her får du min historie :
på en helt normal dag..min mand ligger og sover fordi han har arbejdet på nat hold..jeg " føler " lige pludselig meget stærkt at børnene skal ud af huset..min mor bor i huset ved siden af så jeg går derned til hende...jeg er ved at fortælle hende om den føelse jeg havde følt da jeg høre min mand råbe at jeg skal komme op nu..uden ungerne..på hans tone fald kunne jeg høre at det var alvorligt..jeg smider alt hvad jeg har i hænderne og drøner op .. på trappen ligger min nabo..blå violet i hovedet min mand løber ind for at ringe efter en ambulance mens jeg ligger han tilrette..min mand kommer tilbage.. vi mærker efter puls..der er ingen.. min mand giver mund til mund mens jeg giver hjerte massage..ambulancen kommer vi bliver gennet ind til os selv mens vi høre at de arbejder på ham..det føels som en evighed før det banker på døren..og vi forventer at høre at han nu bliver kørt på hospitalet..men lægen fortæller os at han er død..vi bliver begge meget rystet og kan ikke andet end at glo lige ud i luften!! min mand beslutter at det nok er bedst at tage på arbejdet for at få det hele lidt på afstand..men jeg er alene tilbage med to børn...da børnene er lagt i seng ligger jeg og kommer til at tænke på den føelse jeg havde følt lige inden vores nabo faldt om..en hjælp fra.....??? jeg bliver døsig og ligger i en tilstand imellem vågen og søvn..da min nabo pludselig står foran mig.... mine nakke hår rejser sig og føler mig helt lammet..han takker mig for at prøve at redde ham og så " vågner " jeg ...chokeret og ved ikke om det var noget jeg drømte eller..???
efterfølgene sker der nogle mærkelige ting på opgangen... men igen man er ikke helt sikker på det..??
det hele stoppede da vores nabo blev begravet.
jeg selv tror på at vores nabo opsøgte mig..jeg tror på tidligere liv og skæbnen.

hilsen hanne
 Http://www.gifanimationer.dk
 
 
 
 
Jeg var i byen med en arbejdskollega og min mand var til herrefrokost...
Omkring kl. 01.00 får jeg pludselig en fornemmelse af at nu skal jeg hjem...
Jeg kan se for mig at min mand har smadret køkkenvinduet, for at komme ind.. Han har smidt sine nøgler væk... og han er beruset....
Jeg siger til  min kollega som skal sove hos os, at jeg tager hjem nu, men at hun bare kan komme senere...
Nej siger bliv nu her.... Nej siger jeg og fortæller hende min fornemmelse...
Til sidst beslutter hun sig for at tage med hjem...
Når man låser døren op hjemme, kikker man direkte ud i køkkenet..
Jeg låste op og min veninde satte sig på røven, med åben mund...
Vinduet var ganske rigtig smadret.... vi gik ind og på sengen lå min mand og sov brandert ud..
Dagen efter fik vi at vide, at han havde smidt sine nøgler væk, som jeg også vidste...
Vi kunne ikke sove ovenpå den oplevelse.. Jeg var selv helt forfjamsket over at jeg kunne forudse det... men når jeg tænker tilbage, så har jeg haft flere af sådanne oplevelser.
Der findes mere mellem himmel og jord end vi aner...
(anonym - jeg kender navn...)
 
 
Jeg vil gerne fortælle min overnaturlige oplevelse. Det er ikke mig, men min veninde, der har oplevet den, men jeg VED at hun gerne vil have den ud til omverdenen. Jeg er selv 12 år, og det er min veinde også. Hendes far og mormor er døde, og hun bor i en lille bitte lejlighed med sin mor der drikker og ryger og er meget gammel. Min veninde har det ikke ret godt, og har gået til psykolog osv., men hun ved at nogen elsker hende. Det fandt hun ud af sådan her...
En nat for et par år siden vågnede hun, og svedte. Hun følte at hun måtte gå ud og se efter om alt var vel, og hun trængte også til at komme på WC. Da hun står i gangen, kigger hun ind i stuen, og dér, på en stol i hjørnt, sidder en hvid skikkelse. Veninden bliver vildt forskrækket, og skynder sig ind på sit værelse. Men hun har alligvel lyst til at kigge igen, så hun lister ud på gangen og kigger ind. Hun kan se at det er hendes afdøde mormor der sidder og ryger og stirrer lige ud i luften.
Veninden ser ikke mere til hende den nat, men hun fortæller sin mor om oplevelsen, hvorefter moren siger, at da veninden var baby, kom den afdøde mormor nogen gange om natten, og tog veninden op fra barnevognen.
På det tidspunkt har hendes far været død i et par år, og veninden er stadig ikke kommet sig over det. En nat vågner hun igen, ved nogle underlige bankelyde. Der bor ingen ved siden af, så hun bliver stiv af skræk og ligger helt stille. Dynen ligger ved siden af hende, og pludeslig mærker hun hvordan den bliver trukket op over hendes krop, og hun mærker et stille kys på sin kind. Der er ingen personer i rummet. Hun ved, at der er hendes far der har været der, og hun er meget glad for at han vil kontakte hende. Hun har et par gange siden haft besøg af begge to.
(jeg vil gerne være anonym)



 
 

At det er mer mellom himmel og enn det man ser til daglig er ikke noe jeg tror, men noe jeg vet.

 
Mamma`n min har fortalt at da jeg var lita "så" jeg mer enn andre.  Hun har fortalt et jeg mer enn en gang kunne si "mamma kok kaffe, vi får besøk" . Mamma spurte hvem det var som kom, og jeg kunne fortelle det, det kunne være "Halldis" eller "Gunn" eller noen andre. Til å begynne med kokte ikke mamma noe kaffe for hva kunne vel gjentungen på tre år vite? Det var sikkert bare ønsketenkning og fantasi.  Jeg kunne bli rasende sint når ikke mamma kokte kaffe for vi FIKK jo besøk!!! Etter en halvtime kom vedkommede på besøk.....  Dette gjentok seg noen ganger, og mamma trodde jeg hadde sett folkene på veien til butikken som lå like ved, slik at jeg regnet med at de kom innom etterpå. En helt logisk forklaring, helt til mamma spurte den som kom om de hadde vært på butikken.  Og dama kunne si: "nei, jeg fikk bare slik lyst å stikke innom akkurat nå" . 
 
Jeg kunne og fortelle av og til når pappa ble forsinket fra jobb, eller kom tidligere hjem.  Dette er noe mamma har fortalt meg etter jeg ble voksen , så jeg husker det ikke.
 
Jeg tror ikke det finnes "skytsengler" som passer på oss, jeg vet. 
Våren -95, den dagen jeg hadde levert min eksamen i tegning skulle jeg virkelig slappe av for meg selv, jeg tok buss en time, gikk tre kilometer før jeg satte meg i båten og putret fire kilometer over et vann til hytta vår.  Der skulle jeg være alene til dagen etterpå, for da skulle jeg hente mamma med båten.  Jeg har aldri noen gang vært mørkredd eller husredd, jeg har bestandig følt meg trygg på å være alene uten andre mennesker rundt meg.  I mitt eget selskap har jeg bestandig hatt det bra.  Jeg har bestandig følt meg veldig "anderledes" uten at jeg kan forklare det.
 
Vel framme på hytta tente jeg i ovnen, kokte kaffe og satte meg med bordet for det var en tegning jeg hold på med.  Jeg følte meg virkelig beglodd der jeg satt alene uten folk i mils omkrets, i mitt stille sinn trodde jeg at jeg holdt på å bli gal! Enn å sitte slik helt alene og føle at det er noen som ser på meg!!! 
Dette førte til at jeg ikke gikk ned til vannet og fisket noen timer slik jeg pleide, men heller pusset tennene og gikk til køys. Jeg var nesten sovnet da jeg hørte noen sa "hysj" ved siden av meg.  Hæh! svarte jeg overrumplet, og tusenvis av tanker raste gjenom hodet mitt om tyver og ransmenn og det som værre er.  For første gang i mitt liv var jeg både mørkredd og husredd og redd for å være alene alt på en gang.   Jeg kjente ei hand dom tok meg på den høyre skulderen min, "ikke vær redd, vi er her og vi vil deg ikke noe vondt, det er vi som bestandig er sammen med deg" sa han.  Jeg snudde meg etter stemmen, men så ingen, rommet var tomt. "Hvem er du? Jeg vil se deg", sa jeg.  De ville ikke vise seg for meg, men etter en lengre runde overtalelse gikk de med på det.  Jeg så en mannspersom komme fra fra ingenting, han er det vakreste jeg noen gang har sett, overjordisk pen, alder var ubestemmelig.  Han hadde de blåeste øynene jeg noen gang har sett, og lyst langt hår som nådde til skuldrene.  "Dere er flere", sa jeg etter en stund,  da jeg hadde fått stemmen tilbake. "Ja" svarte han, han ville ikke jeg skulle se mer, men som den nyskjerrige personen jeg er greide jeg å overtale han igjen, jeg liker i alle fall tanken på at det var jeg som overtalte han :-) "Se til andre siden men ikke bli skremt over det du ser".  Jeg snudde meg og så en skapning jeg ikke hverken kan eller vil beskrive, men pent var det ikke. "Det"  skulte på meg og jeg ble redd igjen.  "Det er derfor det alltid er noen som er sammen med menneskene, og jeg er bestandig ved den høyre siden din" sa han.
 
Hva som hendte videre husker jeg ikke, jeg sovnet i alle fall og  jeg våknet opp morgenen etter og følte meg som et helt annet menneske. Sikrere på meg selv, og mye "roligere" innvendig.
 
Disse som passer på oss har jammen humor og, det har jeg bevis og vitne på.  
Jeg og sønnen min flyttet høsten -98 fra samboeren min (og far til barnet). En måneds tid senere da jeg skulle vaske en maskin klær fdant jeg ikke skyllemidelet. Jeg letet og letet.  Jeg følte det som om noen lo lydløst av meg i leiligheten, men jeg så ingen, og skyllemiddelet var og ble borte.  Det er begrenset hvor mange plasser på et  5 kvadratmeter stort bad ei 2 liters flaske kan stikke seg bort.  Flaska sto bestandig sammen med vaskepulverer oppå vaskemaskinen. Da jeg hadde lett en halvtime gikk jeg opp i naboleiligheta til veninna mi og sa at nå måtte hun komme å hjelpe meg å lete, for nå var det rablet for meg! Hun gjennomsøkte badet og fant ingen ting.  Jeg følte den lattermilde stemningen hele tiden mens veninna i var der.  Til slutt gikk hun opp til seg selv, og jeg sa høyt ut i luften: Nå går jeg i stuen i 5 minutter, jeg ORKER ikke mer, og etterpå forventer jeg at den flaska med skyllemiddel står på plassen sin!
Fem minutter senere sto den på vaskemaskinen.
 
 
Forklare det den som kan.
 
Jeg velger å ikke forklare det, jeg er bare veldig trygg på at jeg aldri er alene, og det er en fin tanke å ha synes jeg.
 
 
Hilsen Ann-Tove
 

 

Hej Luna.
Du vil gerne have indslag om det hinsides.Her er mine erfarringer på det område.
 
For 10 år siden efterhånden mødte jeg en ny mand, alle troede han var tosset i hovedet og selv jeg kunne sommetider rynke på panden af ham, grunden til det var at han talte ofte med " sig selv " enten når han gik på gaden eller havde lagt sig til natten, men som sagt begyndte jeg at komme sammen med ham. Jeg spurgte ham hvem taler du med tit men svaret var det samme det ved du ikke, nej det vidste jeg jo ikke. Så kom det frem han havde en kammerat der døde, han blev kørt ned og han havde fundet ham i tankerne, istarten blev han forskrækket over at høre hans stemme men trænede sig selv op til at kunne føre en samtale med ham uden at skulle næsten lægge sig i coma først. Så døde en af vores fælles venner vi blev meget kede af det, da begyndte det for mig at ske ting. Første gang var lidt skræmmende vi fuldte hans kiste til kapellet på hospitalet da jeg syntes jeg så han satte sig op i kisten og sagde til mig jeg har det godt nu Jeanette, jeg drejede hovedet og så på de andre der var i bilen havde de set det samme jeg sagde intet de skulle jo ikke tro jeg var skør og slet ikke på den dag, men så var der da en grund, ude af balance af sorg.
Noget tid efter kører mig og min kæreste op til hans lillebror i Helsingør og bliver natten over, det skal lige siges at når jeg er sammen med ham sover jeg med mine bilnøgler så jeg ved hvor de er, og da jeg stod op havde jeg bilnøglerne i min bukselomme. Vi drak kaffe og skulle til at køre mine nøgler var væk, vi ledte i hele lejligheden og jeg tømte mine lommer vendte vrangen ud på dem begge, ingen nøgler, jeg var grædefærdig vi tilkaldte falck så vi kunne få åbnet dørerne så måtte vi jo kortslutte bilen for at komme hjem. Jeg går ud og venter på falck står op ad bilen og græder, da der er en meget høj stemme der siger til mig KIG I DIN LOMME, dette gjorde jeg vupti der var nøglerne, jeg for ind og sagde de var kommet i min lomme igen, vi kørte og da vi kom ud på helsingørmotorvejen så vi at der var sket et færdselsuheld, så kiggede vi på hinanden og med oprydningen og den tid mine nøgler var væk passede med at var vi kørt var vi ramlet ind i det uheld der, min ven har fortalt mig at faktisk fra det sekund af vores fælles ven døde blev han min skytsengel, når jeg er ked af det eller sidder ved pcén om aftenen kan jeg mærke der er en der aer min kind jeg kan mærke anden tilstedeværelse, kan bare ikke se dem. Min far døde januar 2004, samme dag da vi gik i seng kunne både mig og min ældste søn mærke hans tilstedeværelse det var så vi dårligt kunne sove, en nat vågnede jeg med et spjæt der sad en på min sengekant, jeg rykkede mig tilbage med et spjæt åhhh shit udbrød jeg min ven nåede lige at se en fare ud af døren.
Min ven har tit været behjælplig når det har set sortest ud, rolig nu siger han det vender for dig ligepludselig tolmodighed er en dyd siger han, da jeg skulle flytte siger han pludselig til mig du kan godt begynde at pakke stille og roligt ned du bor ikke her ret meget længere.
Men det er lidt om det jeg ved, vi skal alle mødes igen det ved jeg,  er vi syge her i livet er vi raske der i det evige liv.
Med venlig hilsen Jeanette


<<<tilbage